maj 8, 2007
Akademiet for de Tekniske Videnskaber (ATV) foreslår i et debatoplæg, at der lægges 30 procent afgifter på usunde sager som sukker, slik, kager og fedt – samtidig med at momsen fjernes på bl.a. frugt, grønt, pasta, kartofler, ris og fisk. Det er da en rigtig god idé, som jeg har efterlyst igen og igen. Nu bliver det sikkert ikke til noget med de hvirvelløse politikere, men idéen er stadig god.
Ifølge akademiet vil kombinationen af afgifter og momsreduktion medføre, at danskerne vil omlægge deres forbrug, så de i gennemsnit spiser 10-11 procent mere frugt og grønt. Det svarer til 10 kilo i vægttab om året pr. dansker. Det vil også være lettere for os ‘tabere’ at handle mere rigtigt. Det er ikke billigt at være DDV’er – så den økonomiske barriere vil være rigtig god at flytte. Ikke bare for mig, men for hele befolkningssundheden.
Effekten af foreslaget kan omregnes til, at vi hver især bliver tre kilo lettere. Det vil ifølge ATV medføre en reduktion i forekomsten af fedme og overvægt i Danmark på 40 procent og dermed betydelig mindre sygefravær og sundhedsomkostninger. Hørte I det? Hvordan får vi råbt politikerne op og får gennemført sådan en genistreg for den danske folkesundhed.
Eksempler på prisstigninger på fede sager med en 30 procents fedtafgift:
- 1 pose chips fra 19,95 til 25,95 kr.
- Halv liter cola fra 9,80 til 12,75 kr.
Eksempler på prisfald på sunde fødevarer, hvis de fritages for moms:
- En klase bananer fra 20,20 til 16,16 kr.
- Et bundt gulerødder fra 20 til 16 kr.
marts 14, 2007
Chokotella = Nutella på den slanke måde
- 20 g minarine
- 5 g nøddeolie (hassel, valnød eller jordnød)
- 3 g usødet cacao
- et par dråber flydende sødemiddel
- 1 knivspids vanilliekorn
Det smager bare SÅ godt!
marts 7, 2007
Mit vægttab står pt. i stampe.
Statens Institut for Folkesundhed opfordrer folk til at give deres liv en KRAM (eller nok nærmere fjerne det). Det står for
Kost
- Rygning
- Alkohol
- Motion
Jeg er selv nået KRA, men det går galt med det ensomme M der står tilbage. Det er måske derfor at der ikke rigtig sker noget på vægten for tiden. Hvor er det dog irriterende.
Muligvis er jeg også blevet for sløset. Jeg er holdt op med at udfylde ugesedler og får ikke vejet al min mad. Det må jeg til og i gang med igen. De Danske Vægtkonsulenter er ikke for folk der er sløsede. Alt er sat i system, og måles og vejes. Det er jo derfor det er så effektivt.
Jeg må rette ind til højre og gen-finde motionscenteret. Det er ikke godt at gå i stå et kg før mit næste delmål, nemlig TO cifre foran kommaet. Det burde jeg have opnået nu! I stedet ligger jeg på 101, og har gjort det i 14 dage.
januar 29, 2007
Yes baby! Nu har jeg nået mit første store mål, nemlig 105 på vægten. Det næste mål er TO cifre foran kommaet når jeg er nede og blive vejet. 99,99 er altså mit næste delmål – og det bliver dejligt at skulle bruge mindre plads til at skrive min vægt. Jeg tænker slet ikke på det endelige mål.
Uanset om dit mål er et personligt mål eller om det måske handler om at få bedre helbred – f.eks. ved at tabe fedt, tone dine muskler og øge dit energiniveau mærkbart, er den bedste måde at få opfyldt dine drømme at lære at bruge delmål – sæt dig små mål og nå dem – det er ultimative værktøj til at opnå dine mål. Det kunne være at få en kompliment, passe de der par bukser, tage trappen til 4. sal uden at puste eller måske at have en sneboldskamp med ungerne.
Men hvilke mål har du?
Belønner du så dig selv?
Kom med tips og ideer til mål og evt belønninger!
januar 28, 2007
Hvor svært kan det være? Der er simpelthen ikke noget der hedder slankekur – så fat det dog!
Gud hvor er jeg træt af folk der er på slankekur, eller *GYS* tror at jeg er på en. Næ jeg har i sinde at tabe mig mange kilo OG have et varigt vægttab. Gang på gang møder jeg folk, der er på slankekur, og jeg ved ikke hvad jeg skal sige. Heldigt for dem siger jeg ikke hvad jeg tænker: “Ja, ja – vi ses om et par måneder og du er tykkere end nu.”
Jeg er ikke en ond person, men jeg prøver virkelig at forklare mine omgivelser at ’slankekur’ og ‘varigt vægttab’ er modsætninger per definition. Det kort der skal i spil er ‘livstilsændring’. Problemet er at en slankekur er et tidsbestemt projekt, der slutter. Hvad sker der så når man har nået sit mål? Man er ikke længere på kur, og feder sig straks op igen. Jeg ved det, jeg ser det hele tiden og har selv oplevet det på min egen krop.
Det er ikke svært at tabe sig, men det er rigtig svært at holde vægten. Det kan man se i statistikkerne. Der er masser der taber sig men til sammenligning næsten ingen der opnår et varigt vægttab. For at det skal blive til et varigt vægttab, må man altså kigge på sin livsstil og forsøge at ændre på den. Det er ikke kuren der er afgørende. Der er hvad du gør bagefter kuren, der er vigtigt.
Man kan ikke på noget tidspunkt tillade sig at proppe sig med kalorier igen. Dette er den reelle øvelse. I den virkelige verden er der fristelser overalt, og kalorier er tilgængelige overalt.
Ja, slankekure virker ikke. Men det er heller ikke formålet. Formålet er som regel at suge en masse penge fra os dumme tykke forbrugere. Regnestykket er simpelt: Kind < Kud = vægttab. Eller med andre ord skal du indtage færre kalorier end du forbrænder, så taber du dig. Utroligt at noget så simpelt kan være så svært.
Hermed en opfordring til jer alle om at lave en livsstilsændring og så droppe alle de slankekure, der alligevel ikke virker. Lad os mødes i fremtiden, hvor både du og jeg er tyndere.