25 g skummetmælkspulver
30 g let mayonnaise
25 g mel
SØD, ca. 1/2 tsk
vanillekorn eller -essens
1 knsp hjortetaksalt
Det hele blandes. Trilles til kugler, tryk let på kuglen, bages ved 175 grader i 15-20 minutter. Tages ud af ovnen og halveres, hvorefter de bages igen i 5-10 min. Køles helt af.
Inspireret af et indlæg slankecoach har skrevet, må jeg nu også krybe til korset.
Lige som slankecoach hader jeg også at shoppe tøj. Det sker som regel kun een gang om året eller deromkring. Min strategi er at prøve alt muligt tøj, der ikke er for grimt, og hvis jeg kan passe det, så beholder jeg det. Punktum.
Og således var jeg ude på et desperado raid den anden dag – og opdagede HVOR fordomsfuld jeg er! Bedst som jeg er på vej ind i butikken med 100 km/t ser jeg at begge ekspedienter er nogle store piger. Vi taler 100 kg her. Jeg vendte på et splitsekundt om på hælen. Deres ekspertise og butikkens udvalg blev på samme sekund nedvurderet til et ubrugeligt niveau på linje med Tøj & Sko. Faaaarrvel.
Det her her jeg rødmende må stemme i. Jeg er om nogen fordomsfuld, når jeg møder tykke mennesker. Især når jeg er ved at tabe mig. Jeg kan tage mig i at tænke at bare de dog kunne tage sig sammen og gøre noget ved deres problem. Hallo makker tag lige at se på dig selv og hold din kæft. Det jeg ikke kan finde ud af er om det er en tillært social mekanisme eller noget instinktivt, der afsætter dommen over andre mennesker?
Jeg ser det igen og igen hos mig selv og såmænd også alle andre; der bliver gjort forskel på folk. Selv om det piner mig så må jeg erkende at folk ikke er født lige. Teoretisk set er vi født lige, men i paksis hersker domme og fordomme vores interaktion, selv om vi intellektuelt godt ved at vi er ude på en glidebane.
Een ting er sikkert – der er forskel på ideologi og praksis. Lidt lige som vægttab – hvor jeg lige nu står stille lige på de 99,99 kg, selv om jeg egentlig burde være idealvægtig nu. Mere om det senere.
Akademiet for de Tekniske Videnskaber (ATV) foreslår i et debatoplæg, at der lægges 30 procent afgifter på usunde sager som sukker, slik, kager og fedt – samtidig med at momsen fjernes på bl.a. frugt, grønt, pasta, kartofler, ris og fisk. Det er da en rigtig god idé, som jeg har efterlyst igen og igen. Nu bliver det sikkert ikke til noget med de hvirvelløse politikere, men idéen er stadig god.
Ifølge akademiet vil kombinationen af afgifter og momsreduktion medføre, at danskerne vil omlægge deres forbrug, så de i gennemsnit spiser 10-11 procent mere frugt og grønt. Det svarer til 10 kilo i vægttab om året pr. dansker. Det vil også være lettere for os ‘tabere’ at handle mere rigtigt. Det er ikke billigt at være DDV’er – så den økonomiske barriere vil være rigtig god at flytte. Ikke bare for mig, men for hele befolkningssundheden.
Effekten af foreslaget kan omregnes til, at vi hver især bliver tre kilo lettere. Det vil ifølge ATV medføre en reduktion i forekomsten af fedme og overvægt i Danmark på 40 procent og dermed betydelig mindre sygefravær og sundhedsomkostninger. Hørte I det? Hvordan får vi råbt politikerne op og får gennemført sådan en genistreg for den danske folkesundhed.
Eksempler på prisstigninger på fede sager med en 30 procents fedtafgift:
Eksempler på prisfald på sunde fødevarer, hvis de fritages for moms:
Chokotella = Nutella på den slanke måde
Det smager bare SÅ godt!
Yes baby – nu har jeg nået et af min store delmål, nemlig at kunne skrive min vægt med TO cifre foran kommaet. Det er endelig lykkedes.
Lige nu vejer jeg 99,8 så den er kun lige sneget sig under, men jeg er ligeglad. Jeg har nået et vigtigt delmål. Måske kan det hjælpe mig med at komme sikkert i mål, for nu er der pludselig ikke så langt derhen.
Jeg skal minimum tabe 8 kilo mere. Otte kilo – det er da ikke ret meget for en voksen man som jeg.
Nu er foråret også på vej. Det føles i hver fald som om det er lige om hjørnet. Nu hvor jeg har ændret min kost, håber jeg på at jeg ikke bare kan tabe mig, men også få et varigt vægttab. Jeg glæder mig til at blive færdig, og igen kunne nyde drikke med alkohol i. Jeg skal bare passe på at jeg ikke tænker på processen som en slankekur, for hvad så når kuren er færdig? Nej jeg er kostomlagt (eller håber at jeg er det).
Jeg har haft allergi mod alle pelsdyr, men den ser ud til at være mindsket i takt med mit vægttab. Nå man spiser som vi (DDV) gør, får man jo spist rigtig mange vitaminer og mineraler. Så jeg har været under samme tag som en kat, og der var ingen symptomer på allergi. Så kroppens immunforsvar er nok blevet bedre nu hvor jeg er næsten slank. Kroppen er en underlig størrelse.
Tilbage til hvad dette indlæg handler om, nemlig vægten 99,8. Nu er jeg simpelthen tilbage i ‘halvfemserne’ hvad min vægt angår. Om jeg skal helt tilbage i firserne, vil jeg lade tiden vise. Jeg har selv i mange år ment at mit personlige leje ligger ved 92 kilo, men vi får se.
Hmm – jeg ved slet ikke hvad næste delmål skal være.
Hun ligner stadig en mellemting mellem Michelinmanden og en sumo wrestler, hendes krop er ét stort fedtbjerg. Så stor og tyk at hun næsten ikke kan bevæge sig. Jessica er lige fyldt 7 år og vejer 220 kilo.
Den stakkels lille pige – så gør dog noget inden hun dør. Det er åbenbart ikke sket noget siden sidst! Det er da utroligt!
Det er simpel matematik. Hvis du æder 15000 kalorier om dagen, men du kun forbrænder 3000, så er der et voldsomt energioverskud. Tallet 3000 er baseret på at det faktisk kræver megen energi at være så stor. Hun er da også ved at besvime af udmattelse efter et par meters ’gang’ og derefter skulle sætte sig i en sofa. Jeg vil gerne benytte lejeligheden til at anklage hendes forældre for omsorgssvigt.
Det er mennesker som i denne familie der gør Amerika ugleset i resten af verdenen. Der er så mange dødeligt fede mennesker, og med 7 årige der vejer 220 kilo, hvor børn i Afrika ikke kan komme OP på 25 kilo. Det er sørgeligt at sagesløse børn i den vestlige verden bliver udsat for sådan et omsorgssvigt, hvor vi burde have overskuddet til at give dem en ordentlig opvækst.
Mit vægttab står pt. i stampe.
Statens Institut for Folkesundhed opfordrer folk til at give deres liv en KRAM (eller nok nærmere fjerne det). Det står for
KostJeg er selv nået KRA, men det går galt med det ensomme M der står tilbage. Det er måske derfor at der ikke rigtig sker noget på vægten for tiden. Hvor er det dog irriterende.
Muligvis er jeg også blevet for sløset. Jeg er holdt op med at udfylde ugesedler og får ikke vejet al min mad. Det må jeg til og i gang med igen. De Danske Vægtkonsulenter er ikke for folk der er sløsede. Alt er sat i system, og måles og vejes. Det er jo derfor det er så effektivt.
Jeg må rette ind til højre og gen-finde motionscenteret. Det er ikke godt at gå i stå et kg før mit næste delmål, nemlig TO cifre foran kommaet. Det burde jeg have opnået nu! I stedet ligger jeg på 101, og har gjort det i 14 dage.
At fede mennesker er dumme eller ligeglade synes at være holdningen ude i det virkelige liv. Jeg har haft en dårlig periode og føler mig godt dum, Ikke fordi jeg ikke ved præcis hvad det er meningen jeg skal gøre, og heller ikke fordi jeg er ligeglad.
Problemet ligger i en planlagt aften hvor jeg giver los og ikke tænker på at tabe mig. Jeg holder mig instinktivt lidt tilbage og kommer nogenlunde gennem dagen. Det er så her det går galt. Jeg kan ikke komme op på hesten igen. Jeg plejede selv at fortælle folk at jeg led af alzheimer-bulimi, altså at spise en masse og så glemme at kaste det op igen.
Nå, men det har resulteret i 14 dage hvor mig vægt kun er blevet 800g lavere. Jeg ved godt at det ikke er ‘dårligt’ men når jeg ved at jeg lige så godt kunne have tabt 2,2 kilo i samme periode, så kan man altså godt føle sig dum selv ved vægttab. Motivationen manglede lige pludselig, og for at gøre ondt værre, så var der ikke vejning i De Danske Vægtkonsulenter ugen efter mine udskejelser. Kampgejsten er langsomt på vej tilbage igen nu.
Jeg er fed og jeg er ikke ligeglad. Jeg er ved at få motivationen tilbage. Tre episoder i dag, har fået mig til at hive op i dellerne og stramme ballerne og kæmpe videre mod et varigt vægttab. Vejen derhen bør være at tabe et kilo om ugen. På den måde vil jeg være ‘klar’ til sommer.
De tre episoder var:
1. Leverendør på arbejdet: “Render du ikke og taber dig en masse?”
2. Tidligere kollega (har ikke set mig i 8 år): “Du er godt nok mindre end dengang vi arbejdede sammen”
3. Ven, som jeg ikke har set i er par måneder: “Hold da kæft hvor ser du godt ud i dag!”
Jeg vil sgu have mere, BRING IT ON! Så jeg må tabe mig og nå min idealvægt og kunne sige til mig selv at det er godt skuldret. Jeg er i gang med at tabe mig. De dumme er dem der ikke gør noget ved det. Det er min erfaring at folk betragter min intelligens omvendt proportionel med min vægt. Hvor dumme er DE egentlig?
Vi er ikke dumme eller ligeglade! Jeg glæder mig til at se mindre *af* alle jer andre.
Kærlig hilsen VAEGT (som nu er 15 mindre).
Yes baby! Nu har jeg nået mit første store mål, nemlig 105 på vægten. Det næste mål er TO cifre foran kommaet når jeg er nede og blive vejet. 99,99 er altså mit næste delmål – og det bliver dejligt at skulle bruge mindre plads til at skrive min vægt. Jeg tænker slet ikke på det endelige mål.
Uanset om dit mål er et personligt mål eller om det måske handler om at få bedre helbred – f.eks. ved at tabe fedt, tone dine muskler og øge dit energiniveau mærkbart, er den bedste måde at få opfyldt dine drømme at lære at bruge delmål – sæt dig små mål og nå dem – det er ultimative værktøj til at opnå dine mål. Det kunne være at få en kompliment, passe de der par bukser, tage trappen til 4. sal uden at puste eller måske at have en sneboldskamp med ungerne.
Men hvilke mål har du?
Belønner du så dig selv?
Kom med tips og ideer til mål og evt belønninger!
Hvor svært kan det være? Der er simpelthen ikke noget der hedder slankekur – så fat det dog!
Gud hvor er jeg træt af folk der er på slankekur, eller *GYS* tror at jeg er på en. Næ jeg har i sinde at tabe mig mange kilo OG have et varigt vægttab. Gang på gang møder jeg folk, der er på slankekur, og jeg ved ikke hvad jeg skal sige. Heldigt for dem siger jeg ikke hvad jeg tænker: “Ja, ja – vi ses om et par måneder og du er tykkere end nu.”
Jeg er ikke en ond person, men jeg prøver virkelig at forklare mine omgivelser at ’slankekur’ og ‘varigt vægttab’ er modsætninger per definition. Det kort der skal i spil er ‘livstilsændring’. Problemet er at en slankekur er et tidsbestemt projekt, der slutter. Hvad sker der så når man har nået sit mål? Man er ikke længere på kur, og feder sig straks op igen. Jeg ved det, jeg ser det hele tiden og har selv oplevet det på min egen krop.
Det er ikke svært at tabe sig, men det er rigtig svært at holde vægten. Det kan man se i statistikkerne. Der er masser der taber sig men til sammenligning næsten ingen der opnår et varigt vægttab. For at det skal blive til et varigt vægttab, må man altså kigge på sin livsstil og forsøge at ændre på den. Det er ikke kuren der er afgørende. Der er hvad du gør bagefter kuren, der er vigtigt.
Man kan ikke på noget tidspunkt tillade sig at proppe sig med kalorier igen. Dette er den reelle øvelse. I den virkelige verden er der fristelser overalt, og kalorier er tilgængelige overalt.
Ja, slankekure virker ikke. Men det er heller ikke formålet. Formålet er som regel at suge en masse penge fra os dumme tykke forbrugere. Regnestykket er simpelt: Kind < Kud = vægttab. Eller med andre ord skal du indtage færre kalorier end du forbrænder, så taber du dig. Utroligt at noget så simpelt kan være så svært.
Hermed en opfordring til jer alle om at lave en livsstilsændring og så droppe alle de slankekure, der alligevel ikke virker. Lad os mødes i fremtiden, hvor både du og jeg er tyndere.
 | Adhesewex om Hmm, jeg har vist brug for et… |
 | Camilla Lee Fabriciu… om Om mig |
 | kristanna om Om mig |
 | Sara om Afgifter på usund mad er en go… |
 | wozzi4 om DDV |
De 3 faktorer