Akademiet for de Tekniske Videnskaber (ATV) foreslår i et debatoplæg, at der lægges 30 procent afgifter på usunde sager som sukker, slik, kager og fedt – samtidig med at momsen fjernes på bl.a. frugt, grønt, pasta, kartofler, ris og fisk. Det er da en rigtig god idé, som jeg har efterlyst igen og igen. Nu bliver det sikkert ikke til noget med de hvirvelløse politikere, men idéen er stadig god.
Ifølge akademiet vil kombinationen af afgifter og momsreduktion medføre, at danskerne vil omlægge deres forbrug, så de i gennemsnit spiser 10-11 procent mere frugt og grønt. Det svarer til 10 kilo i vægttab om året pr. dansker. Det vil også være lettere for os ‘tabere’ at handle mere rigtigt. Det er ikke billigt at være DDV’er – så den økonomiske barriere vil være rigtig god at flytte. Ikke bare for mig, men for hele befolkningssundheden.
Effekten af foreslaget kan omregnes til, at vi hver især bliver tre kilo lettere. Det vil ifølge ATV medføre en reduktion i forekomsten af fedme og overvægt i Danmark på 40 procent og dermed betydelig mindre sygefravær og sundhedsomkostninger. Hørte I det? Hvordan får vi råbt politikerne op og får gennemført sådan en genistreg for den danske folkesundhed.
Eksempler på prisstigninger på fede sager med en 30 procents fedtafgift:
- 1 pose chips fra 19,95 til 25,95 kr.
- Halv liter cola fra 9,80 til 12,75 kr.
Eksempler på prisfald på sunde fødevarer, hvis de fritages for moms:
- En klase bananer fra 20,20 til 16,16 kr.
- Et bundt gulerødder fra 20 til 16 kr.
9 Kommentarer
maj 8, 2007 kl. 7:49 am
Ja – det synes jeg også kunne være en fantstisk idé – gør det usunde dyrt og det sunde billigere! :)
Familie og forbruger ministeren udtaler dog, at hun ikke er overbevist om at det vil flytte forbruget – men jeg tror virkelig, det er at undervurdere den økonomiske faktor i forhold til folks indkøbsvaner. Og er det ikke netop det, undersøgelsen påviser – at folk påvirkes af prisvariationer? Som studerende glæder jeg mig faktisk, hver gang jeg køber min økologiske skummetmælk, over at jeg kan købe økologisk og samtidig gøre det billigere end hvis jeg købte den ikke økologiske mælk (og det selvom det kun er 25 øre eller sådan noget det drejer sig om! – hvor det mere handler om min bevidsthed end om de øre den koster mindre).
Samtidig siger Carina Christensen, at man istedet for bør sørge for at informere om hvilke fødevarer der er sunde fødevarer og at gøre dem tilgængelige.
At sænke priserne på en vare – er det ikke at gøre den lettere tilgængelig? Hm..
Nå, – ja man kan jo håbe, at der på et tidspunkt kan ske nogle ændringer på området – undersøgelsen er da et skridt den rigtige vej synes jeg.
maj 8, 2007 kl. 8:06 am
Men hvordan får vi omvendt den fjollede Carina Christensen til at forstå at det nok virker, når eksperterne siger det?
maj 8, 2007 kl. 8:14 am
Det gør man ved at betale endnu flere og endnu dyrere lobbyister end Coca Cola og de andre store giganter, der lever af at sælge dårlige fødevarer.
maj 8, 2007 kl. 2:43 pm
Det er blandt samfundets økonomisk svagest stillede der findes mest overvægt. Det gør der fordi de usunde varer er en hel del billigerer end de sunde, og har man ikke mange penge må man sparer hvor man kan. Det er grotesk at 1 1/2 l sodavand koster det samme som mælk, og at færdig produkter er så billige i forhold til eksempelvis frugt. Ved at gøre sunde ting billigere får alle en chance for at vælge den sunde livsstil. Så efter min mening kan det kun gå for langsomt med at få en pris sænkning gennemført.
maj 8, 2007 kl. 2:43 pm
Jeg er helt enig, afgiften på frugt og grønt skal væk og det kan ikke gå for hurtigt.
maj 16, 2007 kl. 11:10 am
That’s right – momsen væk på sunde basis varer og momsen op på fedende varer. Det fungerer fint i andre lande – og det ville klæde politikerne SÅ meget med en politisk vision, frem for gang på gang at referer til tørre tal. Tænk, at vores nye forbrugerminister Carina Christensen afviser og argumenterer, at det jo ikke er en garanti for, at forbruget ændre sig i den ønskede retning.
Det kalder jeg arrogance. Det er jo ikke et par 1. års handelsskoleelever der har foretaget de beregninger.
Danskerne bliver federe og federe – og traditionelle tider kræver utraditionelle metoder – så få den moms væk. Alternativt – få den regering væk og lad os få nogle mere visionære politikere.
maj 16, 2007 kl. 11:12 am
Der skal stå Utraditionelle tider ….. i den 3. sidste linje.
maj 25, 2007 kl. 11:48 am
Hej “Mit Vægttab” – Jeg har ligget noget stille den sidste måned – og jeg fornemmer du kan sige det samme fra din side af skrivebordet. Så hvad med om vi tager hinanden under de virtuelle arme – og RÆSER om kap i en måned. Fra d. 29/5 eller d. 1/6 af?
Med fuld offentliggørelse på blog’sne, gaver og festivitas.
Sikke et tilbud :-)
oktober 9, 2008 kl. 10:55 am
Hvorfor spiser tykke mennesker så meget, som du gør?
vI SKRIVER EN OPGAVE I SKOLEN, OG VILLE HØRE OM VI KUNNE FÅ ET INTERVIEW :D
være sød tykke mand :p