Inspireret af et indlæg slankecoach har skrevet, må jeg nu også krybe til korset.
Lige som slankecoach hader jeg også at shoppe tøj. Det sker som regel kun een gang om året eller deromkring. Min strategi er at prøve alt muligt tøj, der ikke er for grimt, og hvis jeg kan passe det, så beholder jeg det. Punktum.
Og således var jeg ude på et desperado raid den anden dag – og opdagede HVOR fordomsfuld jeg er! Bedst som jeg er på vej ind i butikken med 100 km/t ser jeg at begge ekspedienter er nogle store piger. Vi taler 100 kg her. Jeg vendte på et splitsekundt om på hælen. Deres ekspertise og butikkens udvalg blev på samme sekund nedvurderet til et ubrugeligt niveau på linje med Tøj & Sko. Faaaarrvel.
Det her her jeg rødmende må stemme i. Jeg er om nogen fordomsfuld, når jeg møder tykke mennesker. Især når jeg er ved at tabe mig. Jeg kan tage mig i at tænke at bare de dog kunne tage sig sammen og gøre noget ved deres problem. Hallo makker tag lige at se på dig selv og hold din kæft. Det jeg ikke kan finde ud af er om det er en tillært social mekanisme eller noget instinktivt, der afsætter dommen over andre mennesker?
Jeg ser det igen og igen hos mig selv og såmænd også alle andre; der bliver gjort forskel på folk. Selv om det piner mig så må jeg erkende at folk ikke er født lige. Teoretisk set er vi født lige, men i paksis hersker domme og fordomme vores interaktion, selv om vi intellektuelt godt ved at vi er ude på en glidebane.
Een ting er sikkert – der er forskel på ideologi og praksis. Lidt lige som vægttab – hvor jeg lige nu står stille lige på de 99,99 kg, selv om jeg egentlig burde være idealvægtig nu. Mere om det senere.
17 Kommentarer
maj 27, 2007 kl. 7:26 am
Jeg må altså lige kommentere dette.
Du går ind i en butik med store piger, netop fordi du skal have tøj i store størrelser, men vender om fordi der står to store piger, til at servicere dig og hjælpe dig, med det som de har en erfaring i, netop med at finde det tøj som måske er pænt til dig. Og hvem siger at netop de to ikke var igang med at lægge deres kost om og gøre noget ved deres overvægt.
Ville du ha været mere tilfreds hvis det var slanke piger som stod, der ??
Og hvis du vender den om, gad vide, hvad de slanke piger så ikke ville tænke om netop dig ?? Man kan jo ikke se på os “tykke” mennesker, om vi er ved at omlægge vores kost, og gøre noget ved vores overvægt, det står jo ikke lige frem i panden på os vel!!!!!
Jeg bliver sgu harm, når man selv som overvægtig går ind og dømmer andre overvægtige. Man kan da synes det er ærgerligt de ikke gør noget, men det ved vi jo reelt ikke vel!!! Jeg er i hvert fald ikke synsk og kan sgu ikke se det.
maj 27, 2007 kl. 7:27 am
Her bliver jeg også lige nødt til at bryde ind.
Jeg har nydt som overvægtig at det oftest er de overvægtige som står i butikker med store størrelser, de har på en eller anden måde været i samme situation som mig – haft svært ved at finde noget som kunne klæde mig. Jeg har brugt ekstra lang tid i de butikker når jeg skulle have tøj i forhold til de butikker hvor det var slanke sild som ekspederede, de har jo sikkert mindst lige så meget forstand på hvad der er pænt til mig som de overvægtige, men det har for mig været lidt overskridende at skulle bede hjælp fra en som jeg gerne ville ligne. I dag kan jeg købe tøj i almindelige butikker men har stadig lidt svært ved at bede om hjælp ved de tynde ekspedienter. Jeg syntes det er en klar fordel for butikker at have ekspedienter som passer deres tøj.
Jeg har rigtig tit den tanke, når jeg går forbi en overvægtig, “ej, se hun skulle bare vide at der var gode muligheder for at få hjælp til sit vægtproblem” men jeg siger aldrig noget for jeg ved jo heller ikke om det er et problem for dem eller om de i virkeligheden er ved at gøre noget ved det.
Lone
maj 27, 2007 kl. 7:27 am
Har læst flere af de indlæg både her og på diverser andre sider, og syntes et elelr andet sted du burde skamme dig. Så vidt jeg kan se går det ikke for godt med dit eget vægttab, så syntes ærlig talt ikke du kan tillade dig at dømme andre mennesker fordi de har lidt ekstra på sidebenene
maj 27, 2007 kl. 7:27 am
Hmm- Ja jeg er nok noget tungnem, selv om jeg har læst dit indlæg – vægt flere gange – forstår jeg vist ikke helt hvad det er du vil sige. MEN måske er det dine frustrationer du skal af med. For mig er alle disse tråde vejen til motivation til at spise sundt – grønt og magert. Det klarer jeg ved at læse indlæg fra ligesindede, der er søde til at sende opmuntrende og velmente ord til hinanden (også mennesker man slet ikke kender) – OG det er så dejligt.
Følelsen af at være forkert, for svag og den slags sidder vi nok med hver især.
Så jeg overvejede om jeg gad forholde mig til denne tråd, men tænker alligevel om ikke det er de søde, sjove positive indlæg jeg vil bruge mine kræfter på – brok og dårlige vibrationer skal ikke ødelægge den store hjælp jeg trods alt henter herinde – Når motivationen falde læser jeg lige lidt på siderne her – Tak til alle I søde og velmenende skribenter – som ikke går og sparker til folk der i forvejen ligger ned.
maj 27, 2007 kl. 7:28 am
Nå nå, godt ord igen! Syntes egentlig Vaegts indlæg var ret relevant!
Så vidt jeg kan læse, er shoppingoplevelsen et citat fra en anden blog, og Vaegt bruger det vel bare til at vise, hvordan fordomme kan være så dybt indlejret i os, at vi nogle gange først lægger mærke til vores ubevidste reaktioner bagefter.
Med sit indlæg lægger Vaegt op til diskussion omkring det at have fordomme om overvægtige selvom man også selv er det eller har været det. Vaegt ser sine fordomme i øjnene, ved at sætte ord på dem, og det synes jeg er modigt!
Jeg troede at det her forum var et sted man kun for råd og opbakning og diskutere de ting, der fylder i ens hverdag – også de ting man ikke selv er stolt over!!!!
Velmenende hilsner
Gunvor
maj 27, 2007 kl. 7:28 am
Gunvor, jeg læser Vaegt’s tråd på samme måde som du.
Og jeg må da sige at jeg godt lidt kan nikke genkendende til det han skriver. Ikke at jeg ville forlade en butik igen bare fordi det er en overvægtig person, som ekspedere, men når jeg er ude og handle fødevarer fanger jeg af og til mig selv i at se hvad andre mennesker lægger i vognen. Hvis jeg så ser en overvægtig med ting i vognen som jeg ved ikke er godt, hvis man vil af med overvægten, så kan jeg da godt tænke for mig selv:”Du burde nok ikke købe det der”.
Jeg ved det er en fordom, som ligger dybt i mig, men jeg er jo ikke bedre end dem og ved også, at jeg ikke burde tænke disse tanker, men et eller andet sted hjælper det mig selv til at tænke mere over, hvad jeg selv lægger i min vogn.
Det at man tænker: “ej, se hun skulle bare vide at der var gode muligheder for at få hjælp til sit vægtproblem” er da også en form for fordom, og jeg tror vi alle har fordomme af den ene eller anden art – vi vil nok bare helst ikke være ved det!!!
maj 27, 2007 kl. 7:29 am
Jeg havde egentlig bestemt mig for at holde mund i denne tråd. Men nu har jeg ombestemt mig. Jeg har en kommentar til det om der er overvægtige eller slanke ekspedienter i en tøjbutik for xxx-large. Jeg har lidt lyst til at forsvare de slanke ekspedienter: rent faktisk kan ingen heller vide om den slanke er forhenværende xxx-large størrelse? og dermed lige så godt som den overvægtige kan sætte sig ind i ens vanskeligheder med at finde tøj. Ja ja diskrimination kan træde frem af busken på mange måder *ss* Mvh LR
maj 27, 2007 kl. 7:32 am
Hej allesammen
Mit indlæg var ment som et oplæg til at kunne debattere fordomme over for tykke mennesker. Jeg valgte at være husløst ærlig her på forum, for som nogle af jer skriver, så sig man jo ikke noget til personen, men tænker det bare.
Susan: Eksemplet var fra en anden ‘taber’ (ment positivt her), og jeg greb bolden med eksemplet hvor hun har en fordom. Pointen er at jeg ser fordomme leve i bedste velgående både hos andre og mig selv, og det er baggrunden for debatoplægget her.
Lone W: Jeg tænker tit det samme, med at ‘hun burde få at vide at hun kan få hjælp’ – men lige netop at sige det ville være totalt grænseoverskridende, og ville sikkert ikke blive modaget positivt, hvorfor jeg aldrig har gjort det.
popse: Som jeg skriver, så piner det mig at erfare at ALLE har fordomme. Forskellen ligger vel i om han handler på sine fordomme. Det prøver jeg at lade være med netop ved at være bevidst om hvornår de er der.
gram: Jeg sparker aldeles ikke nogen. Indlægget kunne lige så vel havde heddet ‘uha – har I nogensinde forbudte følelser’. Spørgsmålet er vel egentlig også hvordan vi lader være med at dømme andre, tykke eller ej.
Gunvor: Wow gunvar, du svarer bedre på kritikken end jeg kunne have gjort. Du har ramt sømmet lige på hovedet. Jeg synes netop det er bemærkesesværdigt at kunne have fordomme om en gruppe man selv tilhører.
PernilleK: Puha, nu jeg tænker over det har jeg også oplevet at være ‘kurvedommer’, men ja det kan også bruges positivt. Jeg har lettere ved at holde kursen, når jeg oplever andre ikke kan. “jeg falder i hvert fald ikke i som ham der med tre plader chokolade og en marcipanrulle i kurven”.
LR: Jeg ved at du altid holder dig til den positive vinkel på alt. Indlægget tager udgangspunkt i en blog jeg læste, hvor jeg fik en aha-oplevelse. Jeg har aldrig selv gået ud af en butik pga. ekspedientens vægt eller mangel på samme. Min pointe er at jeg sad og gravede inde i mig selv og kunne finde ‘forbudte følelser’. En god pointe er vel at tynde kunne have været tykke før, og tykke mennesker vel dybest set er tynde mennesker med ekstra oplagret energi? Der er absolut forskel på diskrimination og fordomme. Jeg forsøger netop at være bevidst om mine fordomme så jeg ikke bliver / virker diskrimerende. Fordomme er tanker og diskrimination er handling. Det er ikke forbudt at tænke ‘han burde dø’ men at handle på sådan en tanke ville absolut være det.
Glade tanker til jer alle. Jeg håber at se mindre AF jer og mere TIL jer :-)
Hvis jeg har trådt nogen over fødderne igen, så skal I bare vide at det var afsendt i en positiv ånd til en lødig debat om fordomme.
maj 27, 2007 kl. 7:33 am
Det var da en super vending:
“Jeg håber at se mindre AF jer og mere TIL jer :-)”
Tak i lige måde og god pinse til dig..
maj 27, 2007 kl. 9:56 am
Vaegt – Det var egentlig ikke fordi jeg mente, at du sparkede- det var mere den tone, det her blev til, jeg reagerede på – Fordi jeg tænkte – hvad sker der lige her? Ulempen ved chat ? Man kan ikke helt høre tonefaldet – og derfor prøvede jeg at fremhæve alle de gode ting jeg henter herinde – ikke mindst når det IKKE lige kører efter planen. Fortsat god pinse:-)
maj 27, 2007 kl. 11:08 am
hej vægt
jeg har lige set det fede liv som er et program om meget overvægtige….
Jeg tænkte på hvor langt der ville være til deres mål og hvor meget der skal til for at tabe sig…
først skal der overskud til – erkendelse her tænker jeg på mig selv jeg kan faktisk se mig i speglet uden at se fedet smiler……
i den udsendelse talte de om at det var nemmer at blive clean eller tørlagt alkoholiker og forblive det end at holde vægten..
de fandt i deres undersøgelser at kun 2 ud af 100 madholiker :::::::::
så vi skal tage vores liv alvorligt,,, ikke kun på at vi vil være tynde men også hvordan vi søger at få bugt med de problemstillinger evt. psyk for at blive slanke sunde på alle måder…….
knus til alle tanker fra os alle
maj 27, 2007 kl. 12:05 pm
Hej!
Nu er jeg selv en af de der fede piger nede i zizzi forretningen som gerne vil ekspedere andre i samme størrelse (også større og mindre), men jeg er ansat netop fordi jeg passer det tøj som er i butikken. Jeg SKAL have noget af det tøj på som er i butikken når jeg er på arbejde, og vi er der ikke for at genere nogen, men blot for at vise at ikke alt i store størrelser per definition er konet og storblomstret…
Jeg er ked af hvis nogle vender om og går ud af butikken fordi fede-mig står og gerne vil hjælpe dig… :)
KNus ak
maj 27, 2007 kl. 2:49 pm
Interessant indlæg. Har mange ting at sige til emnet, men vil lige vælge et par ud:
Hvorfor synes folk, at det er så skrækkeligt, at en person der selv er overvægtig har fordomme over for andre fede? Er det kun tynde mennesker, der må have fordomme eller hvad? I vores samfund er der stærke kræfter, der altid fortæller at det er godt at være mager, jo tyndere jo bedre osv. Selvfølgelig påvirker det også fede mennesker. Jeg er flov over at indrømme det, men i min egen tid som fed ville jeg helst have slanke veninder og tale med slanke piger til fester. Jeg troede et eller andet sted, at jeg har den eneste, der var smart og tjekket og intelligent, og tilfældigvis også fed. De andre var bare nogle læs… I dag er jeg normalvægtig, og har faktisk lettere ved at tolere overvægtige end jeg nogensinde før har haft. Sært
Måske har det noget at gøre med selvbillede? Det gør ondt at stå ved siden af en pige i str 48 (gjorde det i hvert fald på mig) og vide at man ligner hende. Og at folk tænker: “derhenne står de STORE piger”. Så er det rarere at forsøge at mikse sig ind i en gruppe med slanke sild og identificere sig med dem.
maj 30, 2007 kl. 5:35 am
Tankevækkende debat… Modigt og flot at du, Vaegt tør bringe det i spil… Jeg kæmper selv med at have fordomme overfor andre mennesker, men tænker selv at det i høj grad også handler om mindreværdskomplekser i forhold til slankere/rigere/smukkere/klogere som jeg sammenligner mig selv med, uden at det kan gavne mig selv PÅ NOGEN MÅDE, snarere tværtimod….. Her er der nok snarere tale om at jeg (bevidst eller ubevidst, afhængig af emnet) ser en mulighed for at give mig selv et “klap” på skulderen og tænke indvendig, ja, JEG har ihvertfald GJORT noget…. Dette var bare en lille tanke, efter at have læst alle Jers tankevækkende indlæg!!! Bi.
maj 30, 2007 kl. 5:35 am
Ja en tankevækkende debat. Tak fordi at du Vaegt godt tør hive fordommene ud af skabet. Jeg kan godt se at jeg kom til at skrive sådan at jeg egentlig ikke skelnede mellem fordom og diskrimination, godt at du lige opdagede det.
Jeg kender også til det med at stå i kø i supermarkedet og så spotte sunde varer og kigge på personen der handler. Jeg kommer også til at gruble ‘Aj han eller hun kender slet ikke til DDV. Mon ikke jeg lige kunne nå at fortælle om mit valg og tab? Komme med en fiks og kort bemærkning?’ Men det gør man jo bare ikke, jeg skal i hvertfald ikke stå der og missionere i supermarkedet.
Psykologien bag? Jeg tror at vi ubevidst prøver at finde en gruppefælle og finde ud af om vedkommende ER startet på sund mad. Man prøver at regne ud om vedkommende er er i gang eller færdig med vægttab, og så stadig spiser sundt. En enkelt gang har jeg kunne spotte en kostomlægningsfælle og vi smilte indforstået til hinanden.. *ss*.
Gennem mit arbejde har jeg perifær kontakt med et sted hvor der er en medarbejder, som klart har en meget højt BMI. Jeg har mange gange haft lyst til at fortælle om mit vægttab. Der var en mødekultur på et tidspunkt hvor der altid var lakridser eller bolcher fremme, så stoppede det og de begyndte med en firma frugtkasse. Nu i sidste uge hørte jeg at medarbejderen var langtidssygemeldt fordi vedkommende skulle have en maveoperation… og jeg tænkte… ja … åh nej,…. hvorfor har jeg ikke fået at vide om DDV var prøvet… jeg blev… ked af det.. ja ved egentlig ikke rigtig … der er vist også mange andre endnu for mig ukendte følelser? Jeg går stadig og lyser lidt med lygten på de bagerste rækker i mit føleunivers. Denne lille historie fik jeg lige lyst til at dele med jer. Mvh LR
maj 30, 2007 kl. 5:36 am
Hej – jeg synes der var et rigtigt godt indlæg Vægten havde – det kan også ses af diskussionen. :-) …
Jeg tænkte to ting, da jeg læste det:
Allerførst jeg synes, at store piger, kan være enormt flotte og smukke, som man kan være det når man er mellem eller meget slank.
I USA har jeg set eksempler på stærkt overvægtige mennesker, der så helt forfærdentlige ud: lignede de der dæk, der kaldes Missigelæng eller noget i den retning. Eller blød dej, der ligesom lagde sig i ringe nedefter. Kønt, nej -
Men også helt enormt flotte – især sorte piger i en størrelse xxxxxxxxlarge, der havde til gård og gade + alligevel talje. Nøj hvor var de flotte.
Men, ja der er et men, for helbredet kan jo ikke klare alle disse kilo år efter år. Diabetes og slidgigt får vi alle, og da vi ikke længere dør før de 50 er vi nødt til at være ekstra opmærksomme på ikke at veje for meget for at vores knogler og hjerte kan blive ved at følge med.
Så altså det er jo ikke kun for udseendets skyld vi taber os
Ang. vægten, da jeg læste det, tænkte jeg:
1. hun må da have en enorm lav selvværd, når hun føler sådan ved at se to af sin egen slags?
2. Er det mon det, der får hende til ikke at blive tyndere?
3. Når Vægten ser de to ekspeditricer ser hun måske sig selv og det kan hun ikke lide, fordi hun ikke kan lide sig selv?
3. “Fordommene” er jo en af de ting, der har fået os til at hoppe på slankevognen. Altså i andre lande -syd for ækvator, hvor madvarer er en mangel – er det smukt at være godt i stand, men de lever altså heller ikke så længe.
Ang. 1 og 2.
Jeg har en længere årrække været moderat overvægtig. Nu er jeg ved at kæmpe mig ned ved kostomlægning til at blive normalvægtig.
Det har jeg gerne villet i flere år. I alle de år har min mand været noget utilfreds med min vægt (han er selv meget atletisk og elsker at løbe, så han har en flot figur). Men tabe mig kunne jeg ikke.
Jeg fik så fortalt ham at det at han hele tiden stak til mig, så på min mave med misbilligende blikke, at det var lige det der gjorde at jeg ikke KUNNE tabe mig. Til sidst var jeg faktisk ved at flytte hjemmefra fordi jeg var ked af at han ikke viste at han værdsatte mig for min skyld.
Nu har han så det sidste halve år næsten ikke kommenteret noget, vist han er glad for mig. Og NU kan jeg pludselig tabe mig.
Hvad jeg vil med alt det. Jo fortælle, at grunden til at man ikke kan tabe sig er at ens selvtillid er så lille at – ja, så kan det da være lige meget/ og det nytter alligevel ikke noget/ og mon nogen holder af mig som jeg er/ osv.
Nu hvor han viser han holder af mig trods overvægten, + i øvrigt er villig til at lave mad efter DDV opskrifterne for at støtte mig, jamen se så kan jeg tabe mig. Det går derudad med 1 kg. om ugen, så det er dejligt. Jeg håber at nå mit mål inden sommer.
Det var bare det.
maj 30, 2007 kl. 6:06 am
GG: Det er vel i virkeligheden det vi alle gerne vil, blive lidt mindre og have en større berøringsflade med andre mennesker.
gram: Ok så misforstod jeg dig.
Dorthe: Du har ret, at det er den hårde type afvæning, og jeg har ser MENGE der taber sig (incl. mig selv) hvor det ikke lykkedes i længden. Det er ikke svært at tabe sig sammenlignet med at holde vægten. Der ligger den egentlige udfordring for mig.
Ane-Kathrine: Heldigvis vil jeg gerne hjælpes af dig. Jeg brugte bare eksemplet fra http://slankecoach.urbanblog.dk/2007/05/23/fede-og-fordomme/ som springbrædt for denne dialog. Der er dog to helt andre grunde til til at jeg ikke vil købe af dig 1) jeg går ikke i tøj fra zizzi fordi jeg 2) er en mand.
betteskov: Du har ret. Bare fordi man er tyk, så fjerner det ikke fordomme indlejret i os. Set i bakspejlet har jeg også altid udvalgt alfa-hanner og lavet alliancer med dem. Jeg tror at vi opsøger dem vi ligner eller gerne vil ligne.
bi: Vi kæmper alle med fordomme, nogle er bare mere bevidste om det end andre. Vi bruger også fordomme til at kunne forstå den verden vi lever i. Der er alt for mange nuancer til at vi kan afkode alt omkring os. En fordom bruges så til at konkludere at ‘hun er sådan’ til trods for alle nuancerne.
LR: Igen bruger du den positive vinkel. Selv er jeg ret dygtig til at spotte DDV’ere. Sammenlignet med den almindelig befolkning, så spiser vi ret specielt. Jeg har aldrig konfronteret andre med det faktum at de prøver at tabe sig, men har tit ‘opdaget’ det. Jeg håber ikke at operation var en ‘genvej’ til vægttab.
Bodil: Man skal bare passe på at vi ikke får amerikaniseret vores vægtproblemer til bare konstatere ’stort er smukt’. Jeg vil hellere derhen til at sige ’sund er smukt’. Jeg er måske atypisk i det at jeg ikke har oplevet mig selv som tyk. Det ver måske netop derfor det var så svært for mig at holde vægten, fordi jeg ikke kunne se forskel. Men det er godt at høre at du er kommet i gang.